Kort (geografi) - Bålsta

Bålsta
Bålsta er et byområde og hovedby i Håbo kommun i Uppsala län i Sverige. Bålsta ligger langs med motorvejen E18 og Mälarbanan, nær Mälaren cirka 50 kilometer syd for Uppsala og 50 kilometer nordvest for Stockholm. Länsväg C 545 (den gamle E18) gennemkrydser byen. Den sydlige og folkerigeste del af Bålsta ligger indenfor Kalmar distrikt (Kalmar socken) og resten i Yttergrans distrikt (Yttergrans socken).

Bålsta var oprindeligt en by i Yttergrans socken. Byen omtales første gang i 1316 (in Bardestum). Forleddet er formentlig det gammelsvenske drengenavn Bardhe, mens efterleddet er -sta(d). Endelsen -um kommer af at navnet har en alderdommelig kasusbøjning og står i dativ.

I løbet af 1800-tallet blev Bålsta noget af en hovedby, med blandt andet gæstgivergård og i årene 1858 til 1903 tingsted for Håbo härad. I 1876 åbnede Stockholm-Västerås-Bergslagens Järnväg sin strækning gennem Bålsta, som da blev en stationsbebyggelse. De efterfølgende årtier gik udviklingen ganske langsomt. I 1920'erne voksede butikker og andre virksomheder op i nærheden af stationen. I 1931 havde Bålsta endnu kun 346 indbyggere. Byen begyndte nu at udvikle sig til en villabebyggelse og i 1950'erne tilkom de første større flerfamiliehuse. I 1960 var indbyggertallet steget til 1.406. Fra midten af 1960'erne og frem til 1980'erne voksede byen kraftigt. Industrien blev udbygget, men frem for alt var det muligheden for pendling til Stockholmsområdet som dannede basis for ekspansionen.

 
Kort (geografi) - Bålsta
Kort (geografi)
Land - Sverige
Sveriges flag
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa. Det grænser op til Norge mod vest og Finland mod øst. Sverige er forbundet med Danmark via en bro- og tunnelforbindelse over Øresund i sydvest. Det er med sine 450.295 kvadratkilometer, heraf landareal 407.311 km², EU’s 3. største land. Med godt 10,5 millioner indbyggere har Sverige dog en forholdsvis lav befolkningstæthed med 25,5 indbyggere pr. kvadratkilometer landareal (september 2022). Størstedelen af landets befolkning lever i den sydlige del af landet. Omkring 87 % af svenskerne lever i byområder på over 200 indbyggere. Efter OECDs definition bor 41% af indbyggerne i byområder på over 50.000 indbyggere.

Siden forhistorisk tid har Sverige været befolket af de germanske folkeslag götere og sveere. Sydsverige er hovedsagelig landbrugsland, mens størstedelen af det nordlige Sverige er dækket af skov. Til trods for dets nordlige beliggenhed har Sverige et mildt klima. Det skyldes først og fremmest landets omfattende kystlinje. Sverige tilhører den geografiske region Skandinavien. Det konstitutionelle monarki Sverige er et parlamentarisk demokrati med en monark som statsoverhoved. Hovedstaden Stockholm er også landets største by. Den lovgivende magt udgøres af Riksdagen, der består af ét kammer med 349 medlemmer. Regeringen udgør med statsministeren i spidsen landets udøvende magt. Sverige er en enhedsstat bestående af 21 len og 290 kommuner.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
SEK Svenske kronor (Swedish krona) kr 2
ISO Sprog
FI Finsk (Finnish language)
SE Nordsamisk (Northern Sami)
SV Svensk (Swedish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Finland 
  •  Norge